Min løsning er både fair og reel.

Hvis man (med S/SF logik) kan pålægge arbejdsgiverne, at skabe en times arbejde mere til hver lønmodtager - hvorfor så ikke pålægge dem at ansætte nogen arbejdsledige til at varetage de timer? Den løsning vil give en lettelse på udgifts byrden OG ekstra skatte indtægter.

Hvis en arbejdsgiver ikke vil skabe mere arbejde, så må de betale sig fra det - hvor de ledige i forvejen skal betale hvis DE ikke vil arbejde. Det ville være en "fair løsning".

Man skal ikke glemme at det er arbejdsgiverne der leder og fordeler arbejdet, en arbejdstager kan jo ikke/må ikke skabe arbejde. Uanset at jeg gerne vil arbejde en time mere om ugen, så må jeg ikke hvis der ikke er noget at lave.

Hvis man tager "min løsning" et skridt videre, så vil jeg bestemt gerne arbejde en time mindre for at få endnu flere ledige i arbejde. Jeg går endda gerne ned i løn for at gøre det muligt.

Der er reelt kun to muligheder for at øge beskæftigelsen i vores samfund! Enten låner vi til offentlige investeringer og lader de kommende generationer betale, eller også presser vi dem der skaber arbejdspladserne til at lave nogen flere.

Mvh.

Jacob

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

The power of media scare